Turen igennem Southland, var et studie værd...

Tuatapere, Invercargill, Owaka og Dunedin som høre til Southland, var endnu engang en helt anderledes naturoplevelse, absolut ikke mindre smuk, eller studieværdig,og selv om vi kørte igennem det på 14 dage, havde vi nogle gode og hyggelige oplevelser, med masser af sjov.. I Tuatapere har de den hyggeligeste lille cafe "yesterday" med verdens bedste og billigeste pavlova, og milkshaken var formidabel sagde ungerne..Desuden lå byen lige ved siden ad Clifden som både havde underjordiske huler og en smuk gammel bro fra 1899, desuden nogle super track, vi vender tilbage til ved næste besøg :-)
Invercargill, udnævnt af politikkens rejseguide til at være kedelig, fandt vi både skøn og underholdende, bla. var vi i Bluff og se på fyrtårn, og ankerkæden som forhindrede Stewart Island(som vi også har til gode)i at flyde væk.. Desunden smukke langstrækte strande med gemstone, bløde bakker med vindblæste træer, sjove og anderledes busskure, og byvaremærker, hyggelige hvalfangerbyer som var en saga blot, men alligevel ren nostalgi.. Og i Invercargill oplevede vi at vejret skiftede på et sekundt, fra strålende sol til sandt uvejr..
Owaka med Jacks blowhole,en special campingoplevelse, pingviner, sæler og søløver i massevis, en fiskerby så hyggelig at man følte sig hensat til det forrige århundrede.. og Dunedin, dejlige Dunedin hvor øl og chokolade flyder i rigelig mængder, og togene som kører igennem bjergene, slår DSB, når det er bedst (selv om manden i billetlugen roste DSB i store vendinger, staklen har "kun" været i Dk, i kortere tid og ved derfor ikke bedre)....

Tuatapere, Invercargill, Owaka og Dunedin