Thailand 2 uge

Bedre sent end aldrig.Her er så den sidste uge af vores lange rejse.Vi tog en guidet tur i junglen for at se på grotter, et helligt tempel og brilleaber. Siden var vi på et flydende marked fyldt med ivrige sælgere, en meget spændende oplevelse som varmt kan anbefales, hvis i skulle komme forbi Thailand en dag.
Tilgenæld var besøget hos elefantmenneskerne lidt af en penge maskine, her var interessen for penge så stor, at vi følte os plukket, de fik elefanterne til at tigge det var yderst ubehageligt... vi var også på et stort fint show, som var et kultur møde med Thailand, hvor vi fik et super godt indblik i det bedste af Thailand og landets historie.
Da vi endelig igen satte vores ben på dansk jord, stod hele den dejlige familie og tog imod, flere troede det var landsholdet der landede

Thailand 2

Hua Hin i Thailand

Så er vi i Thailand, et mekka af kaos, her er alt lige fra smukke strande, hoteller, templer, buddastatstuer og hyggelige resturanter til plagsomme sælgere, fattigdom og slum... En meget anderledes oplevelse end de andre steder vi har været, vi er ikke udpræget begejstret, men er meget glade for at opleve landet og menneskerne der bor her, her er både dejligt og forfærteligt...Vi kom her for at slappe af og nyde solen, og det gør vi til fulde, vi er så afslappet at vi næsten ikke gider bevæge os ud fra hotellet :-)) og med 35 grader i skyggen kan man vel forstå hvorfor....

Thailand

Farvel og på gensyn N.Z.

Campingvognen og bilen er solgt, kontoen gjordt op, og en sidste farvel og på gensyn, sagt til alle de dejlige mennesker vi har mødt hernede og som har hjulpet os til at gøre vores rejse til en super vellykket oplevelse. Det har været stort.. alle pengene og anstrengelser værd, her er smukt, dejligt, vidunderligt og helt igennem fantastisk... men det er der også i gamle DK og vi glæder os til at komme hjem, og se alle de dejlige mennesker vi kender der :-)
(men inden da... bliv hængengende for vi sender også fra Thailand, :-))

Whangaparaoa

Cirklen slutter

Fra båden som lagde til i Wellington, kørte vi til Masterton, så på fuldmåne og legede med golfkugler ;-) hyggelig by med Cafe Cecilie.
Derefter tog vi til Napir for at svømme med delfiner, men de var døde, et held at det også var en af verdens smukkeste Art Deco byer, vi fik fornemmelsen af tredivernes storhed, gangster og charleston, en spændende by..
Gisborne hvor ham Cookfyren først gik i land på NZ, var absolut heller ikke at kimse af, her var der også Art Deco og Big Ben (dog i en noget mindre udgave end henholdsvis Napier og London)
Whakatane(betyder, at blive som en mand), havde en spændende historie som vi overså første gang vi var her, om hvordan en af Maurikvinderne i forgangstid, trodsede kultur og uskrevne regler, og redede sin fars kano, og dermed hele stammens eksistensgrundlag, og derfor fik opkaldt en by efter sig.
Her prøvede Sally og Felix at svømme med delfiner, men så snart de lå i det store stillehav, forsvandt delfinerne så hurtigt som de var kommet.. det viste sig senere at det var fordi der var Makohajer i farvandet...hummm (godt at vide, især bagefter, tænker moren)
Turen videre til Hammilton endte med at vi kørte til Raglan, for Hammilton holdt det årlige V8 løb, og alt var optaget. Og det viste sig at være et rigtigt godt bytte, for her lå surfernes paradis og verdens bedste surferskole, Sally og Felix fandt meningen med livet :-) så nu bliver vi andre også nød til at prøve..
Nu er vi tilbage hvor vi startede i Whangaparoa, for at sælge campingvogn og bil, for snart går turen hjemad, men vi skal lige 14 dage til Thailand, og have en slapper..

Fra sydøen til nordøen, Masterton, Napier, Gisborne, Whakatane,Reglan, Whangaparaoa

Chritstchurch og resten af østkysten

I Christchurch fløj vi i varmluftballon, og kørte i gamle sporvogne, så en kirke, og en meget spændende spansk gade, en "landsbytosse" som er verdensberømt.... men de manglede langtidsparkering og toiletter, og det var umuligt at gøre det i busken med alle de mennesker....
Kaikoura havde tilgengæld både toiletter, sæler, albatrosser og delfiner, men hvalerne som vi var kommet for at kikke på, var ikke at træffe, enten var de blevet trætte at turistræset eller også frøs de i det kolde vand (de skulle være meget varmblodige). Selvfølgelig lidt skuffende nu vi var opsatte på at møde dem, men det giver os en anledning til at lede efter dem i resten af verden, så kan vi lige få lidt mere orlov, tak??? og send fere penge... Det skal lige tilføjes at Kaikoure var så smuk og fuld af oplevelser, både hvad angår dyr og egnsretter, at selv om hvalerne ikke var nærværende, så var byen og omgivelserne en natur og mad oplevelse af de store..
Til sidst tilbage til Picton, hvor færgen til sydøen ligger til, for at nyde et par dage i den skønne havneby, med Charlotte Track og skønne trope lignende strande i baghaven..

Christchurch, Kaikoura, Picton

Turen igennem Southland, var et studie værd...

Tuatapere, Invercargill, Owaka og Dunedin som høre til Southland, var endnu engang en helt anderledes naturoplevelse, absolut ikke mindre smuk, eller studieværdig,og selv om vi kørte igennem det på 14 dage, havde vi nogle gode og hyggelige oplevelser, med masser af sjov.. I Tuatapere har de den hyggeligeste lille cafe "yesterday" med verdens bedste og billigeste pavlova, og milkshaken var formidabel sagde ungerne..Desuden lå byen lige ved siden ad Clifden som både havde underjordiske huler og en smuk gammel bro fra 1899, desuden nogle super track, vi vender tilbage til ved næste besøg :-)
Invercargill, udnævnt af politikkens rejseguide til at være kedelig, fandt vi både skøn og underholdende, bla. var vi i Bluff og se på fyrtårn, og ankerkæden som forhindrede Stewart Island(som vi også har til gode)i at flyde væk.. Desunden smukke langstrækte strande med gemstone, bløde bakker med vindblæste træer, sjove og anderledes busskure, og byvaremærker, hyggelige hvalfangerbyer som var en saga blot, men alligevel ren nostalgi.. Og i Invercargill oplevede vi at vejret skiftede på et sekundt, fra strålende sol til sandt uvejr..
Owaka med Jacks blowhole,en special campingoplevelse, pingviner, sæler og søløver i massevis, en fiskerby så hyggelig at man følte sig hensat til det forrige århundrede.. og Dunedin, dejlige Dunedin hvor øl og chokolade flyder i rigelig mængder, og togene som kører igennem bjergene, slår DSB, når det er bedst (selv om manden i billetlugen roste DSB i store vendinger, staklen har "kun" været i Dk, i kortere tid og ved derfor ikke bedre)....

Tuatapere, Invercargill, Owaka og Dunedin

Milford Track (den helt store oplevelse)

Så kom dagen for Milford Track(kaldt verdens smukkeste Track i alle de guidbøger vi har set i)en 4 dags Track med fuld oppakning, hen over Mackinnon Passet. En tur vi havde bestilt et år i forvejen, og som vi endte med at få en del (unødvendige) bekymringer over, fordi vi flere gange blev gjordt opmærksom på hvor vanskelig en tur det var, samt at den kunne ende i både meget voldsom regn og sne, så Tracket kunne blive meget vanskelig at komme igennem...Heldigvis var forsynet med os, og selv om det var hårdt at vandre op og ned af bjerget, især fordi vi havde rygsække på, var den en af de største oplevelser vi har haft hernede, følesen af eufori da vi stod på toppen af passet og ved foden, er helt ubeskrivelig...Vores ben og fødder var ømme 3 dage efter, men vi vil gøre det igen imorgen, hvis vi fik chancen.

Milford Track