lørdag den 25. april 2009

Cirklen slutter

Fra båden som lagde til i Wellington, kørte vi til Masterton, så på fuldmåne og legede med golfkugler ;-) hyggelig by med Cafe Cecilie.
Derefter tog vi til Napir for at svømme med delfiner, men de var døde, et held at det også var en af verdens smukkeste Art Deco byer, vi fik fornemmelsen af tredivernes storhed, gangster og charleston, en spændende by..
Gisborne hvor ham Cookfyren først gik i land på NZ, var absolut heller ikke at kimse af, her var der også Art Deco og Big Ben (dog i en noget mindre udgave end henholdsvis Napier og London)
Whakatane(betyder, at blive som en mand), havde en spændende historie som vi overså første gang vi var her, om hvordan en af Maurikvinderne i forgangstid, trodsede kultur og uskrevne regler, og redede sin fars kano, og dermed hele stammens eksistensgrundlag, og derfor fik opkaldt en by efter sig.
Her prøvede Sally og Felix at svømme med delfiner, men så snart de lå i det store stillehav, forsvandt delfinerne så hurtigt som de var kommet.. det viste sig senere at det var fordi der var Makohajer i farvandet...hummm (godt at vide, især bagefter, tænker moren)
Turen videre til Hammilton endte med at vi kørte til Raglan, for Hammilton holdt det årlige V8 løb, og alt var optaget. Og det viste sig at være et rigtigt godt bytte, for her lå surfernes paradis og verdens bedste surferskole, Sally og Felix fandt meningen med livet :-) så nu bliver vi andre også nød til at prøve..
Nu er vi tilbage hvor vi startede i Whangaparoa, for at sælge campingvogn og bil, for snart går turen hjemad, men vi skal lige 14 dage til Thailand, og have en slapper..


Fra sydøen til nordøen, Masterton, Napier, Gisborne, Whakatane,Reglan, Whangaparaoa

fredag den 10. april 2009

Chritstchurch og resten af østkysten

I Christchurch fløj vi i varmluftballon, og kørte i gamle sporvogne, så en kirke, og en meget spændende spansk gade, en "landsbytosse" som er verdensberømt.... men de manglede langtidsparkering og toiletter, og det var umuligt at gøre det i busken med alle de mennesker....
Kaikoura havde tilgengæld både toiletter, sæler, albatrosser og delfiner, men hvalerne som vi var kommet for at kikke på, var ikke at træffe, enten var de blevet trætte at turistræset eller også frøs de i det kolde vand (de skulle være meget varmblodige). Selvfølgelig lidt skuffende nu vi var opsatte på at møde dem, men det giver os en anledning til at lede efter dem i resten af verden, så kan vi lige få lidt mere orlov, tak??? og send fere penge... Det skal lige tilføjes at Kaikoure var så smuk og fuld af oplevelser, både hvad angår dyr og egnsretter, at selv om hvalerne ikke var nærværende, så var byen og omgivelserne en natur og mad oplevelse af de store..
Til sidst tilbage til Picton, hvor færgen til sydøen ligger til, for at nyde et par dage i den skønne havneby, med Charlotte Track og skønne trope lignende strande i baghaven..

Christchurch, Kaikoura, Picton

Turen igennem Southland, var et studie værd...

Tuatapere, Invercargill, Owaka og Dunedin som høre til Southland, var endnu engang en helt anderledes naturoplevelse, absolut ikke mindre smuk, eller studieværdig,og selv om vi kørte igennem det på 14 dage, havde vi nogle gode og hyggelige oplevelser, med masser af sjov.. I Tuatapere har de den hyggeligeste lille cafe "yesterday" med verdens bedste og billigeste pavlova, og milkshaken var formidabel sagde ungerne..Desuden lå byen lige ved siden ad Clifden som både havde underjordiske huler og en smuk gammel bro fra 1899, desuden nogle super track, vi vender tilbage til ved næste besøg :-)
Invercargill, udnævnt af politikkens rejseguide til at være kedelig, fandt vi både skøn og underholdende, bla. var vi i Bluff og se på fyrtårn, og ankerkæden som forhindrede Stewart Island(som vi også har til gode)i at flyde væk.. Desunden smukke langstrækte strande med gemstone, bløde bakker med vindblæste træer, sjove og anderledes busskure, og byvaremærker, hyggelige hvalfangerbyer som var en saga blot, men alligevel ren nostalgi.. Og i Invercargill oplevede vi at vejret skiftede på et sekundt, fra strålende sol til sandt uvejr..
Owaka med Jacks blowhole,en special campingoplevelse, pingviner, sæler og søløver i massevis, en fiskerby så hyggelig at man følte sig hensat til det forrige århundrede.. og Dunedin, dejlige Dunedin hvor øl og chokolade flyder i rigelig mængder, og togene som kører igennem bjergene, slår DSB, når det er bedst (selv om manden i billetlugen roste DSB i store vendinger, staklen har "kun" været i Dk, i kortere tid og ved derfor ikke bedre)....
Tuatapere, Invercargill, Owaka og Dunedin